NYMARKSKOLENS VÆRDIREGELSÆT
1. VÆRDIGRUNDLAG
MISSION
⦁ at skabe og kontinuerligt udvikle en folkeskole særligt rettet mod de unge 13-17 årige fra et stort lokalområde bestående af 3 skoledistrikter samt unge med særlige behov fra hele kommunen
⦁ at udfordre og udvikle alle unge fagligt, socialt og personligt på grundlag af et forpligtende samarbejde mellem elever, forældre og personale
VISION
Vi vil skabe en unik skole med særligt fokus på unges identitet, kultur og dannelse.
Vi vil til stadighed udvikle vores praksis på baggrund af tilgængelig viden samt egne og andres erfaringer. Det betyder, at de unge, der afslutter deres skolegang på vores skole, har tilegnet sig faglig viden og færdigheder samt udviklet sociale og personlige kompetencer, der giver dem mod på og mulighed for at udnytte deres potentialer til gavn for dem selv og de fællesskaber, de fremover skal indgå i.
VÆRDIER
⦁ Ansvarlighed
⦁ Faglighed
⦁ Fællesskab
⦁ Mangfoldighed
⦁ Glæde
Derfor arbejder vi med:
⦁ at udvikle og understøtte en inkluderende pædagogik
⦁ at give eleverne lyst til læring resten af livet
⦁ at gøre undervisningen meningsfuld for eleverne
⦁ at inddrage det praktisk/musiske og det skabende
⦁ at differentiere vores undervisning
⦁ at alle føler sig set, hørt og forstået
⦁ at skabe fælles kultur og traditioner
⦁ at udvikle elevernes medbestemmelse og medansvar
Derfor forventer vi:
⦁ at alle overholder aftaler og regler
⦁ at alle anerkender og accepterer hinandens forskelligheder
⦁ at alle tager ansvar for hinandens trivsel
⦁ at alle passer godt på skolens bygninger og inventar
⦁ at alle er opmærksomme på vigtigheden af god og vedkommende kommunikation
⦁ at alle voksne er opmærksomme på at være gode rollemodeller
⦁ at alle ansatte er reflekterende og udviklingsorienterede
⦁ at alle ansatte deltager aktivt og konstruktivt i teamsamarbejdet
⦁ at eleverne tager medansvar for deres egen læring
⦁ at forældrene engagerer sig aktivt i deres barns skolegang og skolens aktiviteter
2. SAMVÆRSKULTUR
(ordensregler)
OVERORDNEDE MÅL OG VÆRDIER:
⦁ Vi møder hinanden med anerkendelse og respekt
⦁ De ansatte tager ansvar for at skabe et trygt og positivt fællesskab i elevgruppen og på skolen som helhed
⦁ Alle elever føler sig set, hørt og forstået af deres lærere
⦁ Eleverne inddrages i planlægning og gennemførelse af aktiviteter
⦁ Eleverne gør deres bedste, for at de selv og andre kan trives og lære
Derfor har vi følgende SAMVÆRSREGLER:
⦁ Eleverne viser respekt for andre og tager medansvar for, at alle har det godt
⦁ Eleverne passer godt på skolens materialer, inventar og bygninger
⦁ Eleverne deltager aktivt i fællesskaberne på skolen bl.a. gennem daglig fællesspisning
⦁ Eleverne på 7.-9. årgang afleverer deres mobiltelefoner ved skoledagens start og får dem tilbage ved skoledagens afslutning, medmindre læreren beslutter, at telefonen skal anvendes i undervisningen
⦁ Eleverne på 10. årgang afleverer deres mobiltelefoner i alle undervisningslektioner, medmindre læreren beslutter, at telefonen skal anvendes i undervisningen
⦁ Elever må kun optage billeder/film i undervisningen ved aftale med læreren
⦁ Hele skoletiden er tobaksfri for eleverne. Det betyder, at de hverken må ryge, bruge e-cigaretter eller snus i skoletiden
⦁ Jf. gældende lovgivning er alle skolens lokaler og fællesarealer røgfrie for alle brugere
⦁ Elever der kører på knallert i skole, skal parkere på det anviste område og må ikke køre rundt på skolens område i skoletiden
Ledelsen fastsætter hvert år inden 15/9 samværsreglerne på 10. klassecenteret i samarbejde med personalet og den nye elevgruppe. Klasselærerne drøfter hvert år ved skoleårets start skolens værdier og regler med eleverne og aftaler nærmere samværsregler for klassen/storgruppen efter behov.
Sådan udmønter vi værdierne i praksis:
⦁ vi understøtter elevernes trivsel og tryghed og samarbejder med dem om at skabe et godt læringsmiljø, hvor konflikter forebygges og håndteres, når de opstår
⦁ vi holder en god omgangstone
⦁ vi laver fællesarrangementer og undervisning, hvor eleverne lærer hinanden at kende på tværs af årgange og blokke
⦁ vi inddrager eleverne i at indrette og udsmykke skolen
⦁ vi laver dukseordninger, der sikrer god oprydning og orden i undervisningslokaler og fællesarealer
⦁ vi skaber aktivitetsmuligheder i pauserne, hvor eleverne kan benytte boldbaner, hal, C-sal, musiklokale, læringscenter mv
⦁ vi understøtter elevrådet i at arrangere turneringer, konkurrencer o.l. i pauserne samt evt. aktiviteter efter skoletid
⦁ vi er som voksne tydelige og tilgængelige i elevernes pauser, så de altid kan få hjælp eller omsorg
Sådan udmønter vi reglerne i praksis:
⦁ Alle medarbejdere har pligt til at påtale og irettesætte elever, der overtræder gældende samværsregler og orientere klasselærerne
⦁ Hvis en lærer/et team oplever gentagne overtrædelser af samværsregler inddrages forældre og ledelse
⦁ Hvis en elev er truende eller voldelig involveres forældre og ledelse hurtigst muligt
⦁ Samtale med elev og forældre er det vigtigste middel til at undgå fremtidige overtrædelser af samværsregler
⦁ I særlige tilfælde kan lederen jvfr. ⦁ bkg⦁ . vedr. fremme af god ro og orden desuden iværksætte forskellige sanktioner såsom eftersidning og bortvisning
3. ANTIMOBBESTRATEGI
OVERORDENEDE MÅL:
Vi arbejder for, at alle elever skal trives på skolen
Sådan definerer vi trivsel:
⦁ Social trivsel i venskaber og fællesskaber
⦁ Faglig trivsel, udvikling og læring
⦁ Den personlige/psykiske trivsel, hvad angår selvopfattelse og selvværd
⦁ Fysisk velbefindende og sundhed
Sådan udmønter vi målet i praksis:
⦁ Vi arbejder for at skabe et godt læringsmiljø kendetegnet ved tryghed og positive og forpligtende fællesskaber
⦁ Vi skaber i samarbejde med forældrene forudsætninger for at eleverne træffer sunde valg i livet (venskab, mad, motion)
⦁ Vi skaber gode muligheder for, at eleverne kan bevæge sig og spise sundt på skolen
⦁ Vi lever op til kommunens mad- og måltidspolitik
⦁ Vi forebygger, at eleverne udvikler afhængighed af rusmidler
⦁ Vi har en plan for, hvordan målene omsættes i praksis gennem undervisning, forældresamarbejde og fællesarrangementer
RUSMIDDELFOREBYGGELSE
Vi tolererer ingen brug af rusmidler i skoletiden.
⦁ I tilfælde af mistanke om misbrug indkalder vi elev og forældre til samtale.
⦁ Hvis en elev har problemer med misbrug, skal der iværksættes en indsats, der hjælper eleven/ familien med en løsning af problemet. Fra skolens side hjælper vi med inddragelse af relevante resursepersoner fra SSP, familieafdeling, Ungeafdeling (vedr. rusmiddelbehandling)
⦁ I tilfælde af alvorlige misbrugsproblemer tages der stilling til, hvorvidt der er behov for at finde alternativt skoletilbud for en periode
FOREBYGGELSE AF MOBNING
Sådan definerer vi mobning og mobbelignende situationer:
klik her – link til DCUM’s definition – Dansk Center for UndervisningsMiljø
Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever udenfor fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positiv at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra.
I skolen eller på uddannelsessteder kan mobning være den fællesskabsform, der skaber sammenhængskraft. Vi er sammen om at udstøde andre fra fællesskabet. Årsagen til, at der foregår mobning eller mobbelignende situationer skal typisk finde i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvad, der bliver mobbet med eller hvem, der bliver mobbet.
At forstå mobning handler derfor om mere end at udpege et offer og en mobber. Det handler om at få øje på gruppens mønstre – at se på elevernes indbyrdes samspil og positioner. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen og på uddannelsessteder handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker mellem eleverne. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.
Hvornår skal problemer håndteres efter undervisningsmiljølovens regler om ’mobning eller lignende’?
Mobning og utrygge fællesskaber er et komplekst fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation skal håndteres efter undervisningsmiljølovens regler.
Et vigtigt pejlemærke er, at danske skoler og uddannelsessteder faktisk skal handle efter reglerne før, der foregår decideret mobning. Allerede når det sociale samspil i gruppen er presset og utrygt skal det håndteres på en særlig måde, selv om det endnu ikke går ud over bestemte elever. I mobbelignende situationer er det nemlig typisk et spørgsmål om tid før en eller flere bliver udsat for decideret mobning.
Figuren skitserer overgangen fra almindelige hverdagssituationer (den yderste cirkel), over mobbelignende situationer (den midterste cirkel) til decideret mobning (den inderste cirkel). Reglerne gælder allerede inden elevernes samspil har bevæget sig ind i den midterste ring.
8 tegn på mobning og mobbelignende situationer
klik her – link til DCUM definition - Dansk Center for UndervisningsMiljø
Mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning. Vi har på de næste sider opstillet otte punkter, som hver især præsenterer nogle væsentlige karakteristika ved mobning. Listen kan derfor ses som 8 tegn på mobning.
1. når drilleri ikke længere er for sjov
2. når konflikter ikke længere kan løses
3. når udstødelseshandlinger bliver systematiske
4. når fællesskaberne er præget af utryghed
5. når fællesskabet har lav tolerancetærskel
6. når fællesskabet mangler empati
7. når fællesskabet er præget af magtubalance
8. når fællesskabet er præget af ensomhed
DIGITAL MOBNING
Klik her for at læse DCUM undersøgelse: Digital mobning i skolen
Klik her for at se video fra DCUM’s hjemmeside om digital mobning
Digital mobning er oftest anonymt. Digital mobning kan ikke kontrolleres. Digital mobning er en del af alle børns hverdag. Et af problemerne er, at de voksne ikke ved hvad de skal stille op. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har undersøgt fænomenet, og giver sit bud på hvordan skoler og forældre kan hjælpe børn og unge til bedre trivsel på nettet.
Børn og unge ved typisk mere end de voksne om de sidste apps og funktioner på de sociale medier. De skifter hjemmevant imellem Snapchat og Instagram, og bruger mobiltelefonen både til at chatte med vennerne, underholdes på YouTube og finde information om alt fra makeup til matematik. Selv om den digitale verden er en helt integreret del af hverdagen, er der alligevel sider ved den der gør, at den ikke er så nem at navigere i, og særlig når det kommer til konflikter og mobning føler mange børn og unge sig magtesløse.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udarbejdet publikationen ”Skolen, børnene og SoMe” med viden om skoleelevernes digitale liv og adfærd, og ikke mindst anbefalinger til hvordan vi i praksis kan støtte hinanden i at udvikle sunde og stærke digitale fællesskaber og mindske krænkelser, negativ adfærd og mobning både i og uden for de digitale rum.
Publikationens indhold falder i fire hovedtemaer hvor både elevernes, forældrenes og lærernes perspektiv skiftevis præsenteres.
⦁ Elevernes digitale liv
⦁ Forældrenes rolle
⦁ Lærernes rolle
⦁ Skolernes rammer
Afslutningsvis indeholder publikationen en række konkrete anbefalinger til både skoleledere, lærere, forældre og børn om, hvordan vi i praksis kan støtte hinanden i at udvikle sunde og stærke digitale fællesskaber og mindske risikoen for krænkelser, negativ adfærd og mobning i de digitale rum.
Klik her for at se publikation
Vi forebygger mobning ved at:
⦁ udarbejde sociale spilleregler i klassen og løbende evaluere og revidere dem
⦁ arbejde systematisk med klassens/storgruppens sociale miljø fra første til sidste skoledag f.eks. gennem særlige undervisningsforløb og fællesarrangementer for elever/forældre i forløbet 7.-10. klasse
⦁ tydeligt at vise, det er et voksenansvar, at der etableres gode grupper/hold som et led i undervisningen have opmærksomhed på:
⦁ de ustrukturerede situationer f.eks. frikvarter, omklædningsrum m.m.
⦁ oplevelse af markante ændringer i elevpræstationer, adfærd og eller fremmøde
⦁ observation af elever, der ser ud til at trække sig fra fællesskaberne
Vi tolererer ikke mobning og handler straks, hvis vi observerer mobning eller tilløb til det med følgende tiltag:
⦁ Afdækning af sag evt. i samarbejde med ressourcepædagog
⦁ Iværksættelse af samtale med forældre og andre relevante
⦁ Ved mobning udarbejdes handleplan i samarbejde med forældre
⦁ Tilbud om konfliktmægling
⦁ Inddragelse af alle relevante parter – herunder forældre
⦁ Information til alle relevante parter – med fokus på fakta
⦁ Inddragelse af elever/forældre fra andre skoler gennem SSP eller skoleledelse
⦁ Inddragelse af fagpersoner: ressourcepædagog, sundhedsplejerske, psykolog, Ungdomsrådgivning etc.
HANDLINGSPLAN
Når skolen bliver opmærksom på mobning eller lignende, er den forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for den konkrete situation. Handlingsplanen fungerer som et pædagogisk redskab, der skal hjælpe skolen med at udarbejde en strategi til bekæmpelse af den aktuelle mobbesituation. Handlingsplanen består af fem
faser.
⦁ Fase 1: indledende overvejelser
⦁ Fase 2: kortlægning af mobningen
⦁ Fase 3: mål og indsatser
⦁ Fase 4: løbende opfølgning
⦁ Fase 5: evaluering
Fase 1 – indledende overvejelser
Hvem er ansvarlig for udarbejdelse af handlingsplanen? (udpeg evt flere ansvarlige for de enkelte faser)
⦁
⦁
Hvem skal inddrages i arbejdet med handlingsplanen, og hvordan?
⦁
⦁
⦁
Fase 2 – kortlægningen af mobningen
Hvad er der sket i den konkrete mobbesituation?
Hvem har observeret mobningen?
Hvor finder mobningen sted? (på skolen, i klassen, sociale medier etc)
Fase 3 – mål og indsatser
Hvad er handlingsplanens overordnede mål?
(Hvad ønsker I helt konkret at opnå med handlingsplanen, og hvordan vil I måle om det lykkes eller ej?)
Handlingsplanens overordnede mål kan deles op i mindre delmål. I beskrivelse af delmålene skal I ligeledes huske at beskrive, hvordan I vil måle om de lykkes eller ej.
Mål Indsats Forventet effekt Ansvarlig(e)
Fase 4 – løbende opfølgning
Hvor ofte skal I følge op på delmålene og effekten af indsatserne?
Hvem skal deltage i denne opfølgning?
Fase 5 – evaluering
Dato:
Hvilke af handlingsplanens indsatser har haft den forventede effekt?
Hvilke af handlingsplanens indsatser har ikke haft den forventede effekt?
Hvilke nye/reviderede delmål og indsatser bør indgå i en justeret handlingsplan, for at opnå opfyldelse af det overordnede må
Vedtaget i skolebestyrelsen den 1/10 2019