LOMA- PRINCIPPER
FORMÅL
Formålet er at fremme skolens arbejde med læring, sundhed, trivsel og bæredygtighed gennem mad og måltider. For at opnå dette integrerer en LOMA-skole på en helhedsorienteret måde følgende 4 principper i skolens dagligdag.
DANNELSE, FÆLLESSKAB OG TRIVSEL
Som led i skolens arbejde med dannelse, fællesskab og trivsel tilstræber vi at voksne og elever dagligt spiser et fælles måltid sammen. Maden kan være produceret på skolen
eller medbragt hjemmefra.Det fælles måltid tilrettelægges på en måde, der styrker dialog og positive relationer – både elev-elev og elev-voksen.
LÆRING & UNDERVISNING
LOMA-undervisning kan integrere fælles mål for alle skolens fag og obligatoriske emner. Der kan arbejdes såvel mono- som tværfagligt. Der arbejdes ud fra det brede
positive sundhedsbegreb, jf. Fælles Mål for Sundheds-, og seksualundervisning og
familiekundskab. LOMA kan kombineres med indsatsen for at fremme elevers fysiske
bevægelse i skolen. Det er et mål, at der sker en kobling mellem læring og madproduktion med fokus på elevernes udvikling af handle kompetence i relation til sundhed og mad.
LOMA integreres i skolens årsplan. Der skal så vidt muligt gennemføres mindst et årligt
ugeforløb i såvel indskoling, mellemtrin som udskoling.
LOMA-undervisning skal indeholde forløb:
• Hvor der produceres mad til et fælles måltid og eleverne deltager i tilberedningen
på en måde, hvor de opnår indflydelse og ejerskab.
• Hvor der samarbejdes med leverandører i form af ekskursion eller besøg af gæstelærere.
• Hvor Fælles mål i flere fag eller emner indgår.
SAMARBEJDE OMKRING LÆRING MED
FORÆLDRE OG ANDRE PARTER
I LOKALOMRÅDET
Skolen inddrager forældre i samarbejde omkring LOMA-aktiviteter. Skolen inddrager
lokalsamfundet i LOMA-aktiviteter f. eks. i form af en årlig event
MADENS KVALITET OG FYSISKE RAMMER
Når der sker madproduktion på skolen, følges Fødevarestyrelsens anbefalinger.
• Maden skal være sund, afspejle sæson og være tilberedt fra bunden.
• Der anvendes så vidt muligt lokalt producerede og mindst 30 % økologiske råvarer
• Køkkenet skal indrettes med professionelt udstyr med henblik på at tiltrække og
fastholde professionel arbejdskraft, samt give mulighed for at eleverne kan deltage
i produktionen af det fælles måltid.