Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Idræt og bad

Formål med omklædning og bad

  • At alle elever har lyst til og mulighed for at deltage i idrætsfaget
  • At alle elever lærer at omgås hinanden med gensidig respekt for hinandens forskelligheder
  • At bade efter idræt er en naturlig del af idrætsfaget
  • At forældre er klar over deres rolle og ansvar for børnenes idrætsdeltagelse

    En vigtig del af idrætsundervisningen er omklædning og bad. Vi vil skabe en sund og god badekultur, hvor alle kan være trygge og opfordres til at gå i bad. Idrætten og deltagelsen har dog første prioritet.
    Eleverne kan fritages for badet, hvis de har fri efter idrætstimerne.
    Som ved al undervisning i skolen er det også i idræt af afgørende betydning for elevens udbytte, at møde forberedt til undervisningen. Dvs. at idrætstøj, håndklæde og fodtøj medbringes. 

    Har eleven glemt sit idrætstøj sendes de hjem efter det, hvis det er muligt at hente det enten gående eller på cykel. 


    Det er skolens ansvar at:

  • Sikre badefaciliteter for eleverne
  • Sørge for tilsyn i omklædningsrummet, herunder mobilfri zone
  • Undervise i personlig hygiejne, kropsbevidsthed og kropskultur


Det er forældrenes ansvar at:

  • Støtte op om deltagelse i idræt

Fritagelse fra idræt
Fritagelse fra idræt betyder, at eleven, i den udstrækning sygdommen/skaden tillader det naturligvis skal være tilstede i undervisningen. Dvs. At eleven medbringer idrætstøj og så er det lærens ansvar at finde øvelser og beskæftigelse, som er relevant og uden risiko for elevens tilstand. For at sikre at eleven opnår et fagligt udbytte kan eleven bl.a. fungere som observatør, medhjælper, dommer eller læser teori.

Fodvorter
Eleven deltager alligevel i idræt. Under badning bruges badefodtøj eller en pose om foden. Eleven skal selv medbringe dette.
Menstruation
Nogle piger kan i menstruationsperioden have brug for mere tid, og være mere private i forbindelse med badning og omklædning. I disse tilfælde er det hensigtsmæssigt, at
idrætslæreren laver aftaler med pigerne om, hvordan badet klares, så det ikke hæmmer pigernes deltagelse i idræt.