Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Makerspace

Makerspace på Nymarkskolen

Skolen råder over næsten 1000 kreative kvadratmeter, der kan give elevernes fantasi mulighed for at udfolde sig. Aktiviteterne foregår primært i 4 lokaler i forbindelse med Læringscentret.

Auditoriet

Her mødes man og oplæg til opgaver fremlægges. Det er også her man mødes for præsentere sin løsning af opgaven til evaluering.
I rummet er der mulighed for at mørklægge når der skal ses film og når der skal bruges Blacklight effekt, hvor kun de selvlysende materialer er synlige.
Der kan sættes spot på området foran podierne, for at fremhæve scenariet.

Håndværk & Design

Er stedet hvor tanker og design bliver mere håndgribelige. Ideerne kan finde form i pap, træ, stof, ler, ja det er næsten kun fantasien, der sætter grænsen.
Der laves måske prototyper, der senere  fremstilles i en færdig version i maskinrummet.

Billede
rogd 1

En designopgave løses

Billede fjernet.

Billede
rogd 2

Billede fjernet.

Green-room

Green-room er stedet hvor der kan laves foto og video, der via chromakey teknik kan bringe eleverne til Paris, Himalyas top, Månen og mange andre steder, på et splitsekund.

Der kan også laves STOP MOTION film, hvor eleverne selv laver historien, figurer og bagrund.

Billede
Billede kommer snart 2

Rolf

"Med det nye Makerspace på Nymarkskolen, får eleverne en meget sjovere og mere konkret måde at arbejde med faglige produkter i fagene."

Maskinrummet 

Maskinrummet er stedet hvor tanker udtrykkes i fysisk form og der er adgang til:
4 Folieskæremaskiner
1 Folie printer og skæremaskine
10 3D printere
2 Badge presser
2 Co2 laserskæreapparater
1 Broderimaskine
1 Printer til termisk print
1 Presse til at overføre termisk print til krus
1 Vakumpresse til termisk print på fliser, tallerkner og mm.
2 Varmepresse til T-shirt
2 Fuldformat printere til ruller og op til 90 cm. bredde
1 Acryl bukker

Billede
Billede kommer snart 2

Per

"Makerspace er stedet, hvor viden og kompetencer omsættes til færdigheder.
Det vil sige, elever producerer fysiske udtryk for det, de har lært"

Billede
Badge 1

Badge i eget dessign

Billede fjernet.

Billede
3D print 1

3D print din prototype

Billede fjernet.

Billede
3D print

Billede fjernet.

Billede fjernet.

Billede fjernet.

 

 

 

Tidligere skrevet om Nymarksskolens Makerspace.

Visionerne er på plads, strategierne er nedfældet og rammerne etableres i skrivende stund. I Svendborg Kommune er området indenfor Science, Teknologi, Engineering og Matematik (STEM) højt prioriteret og mangler kun et fælleskommunalt makerspace samt kompetencer til at udbrede læringen. Projektet, Svendborg Makerspace, er derfor visionen om et kreativt træningscenter for hjerne og hænder, hvor mangfoldige læringsmiljøer går hånd i hånd med alt lige fra 3D printere, piberensere, robotik og programmering.

 VILLUM FONDEN bevilger ca. 2 mio. kr. til projektet, der over de næste 3 år skal være med til virkeliggøre etableringen af et centralt makerspace på Nymarkskolen samt 11 minimakerspaces på de øvrige folkeskoler. I projektets første år uddannes tre pionerer fra Nymarkskolen i tæt samarbejde med en ledelsesrepræsentant. Pionererne er helt centrale aktører i den fortsatte udvikling og omsætning af ny viden og nye teknologier, som skal anvendes i konkrete handlinger og forløb i det centrale makerspace. Derudover uddannes minimum én makerspacepilot pr. skole gennem det lokale kompetenceudviklingsforløb, der varetages af pionererne fra Nymarkskolen.

 - Et centralt makerspace til gavn for alle kommunens elever nyder stor opbakning fra kommunens 12 skoler, da det vil skabe et fysisk rum, som i sin essens er indbegrebet af et mangfoldigt læringsmiljø. Vi vil motivere alle børn og skabe nysgerrighed – uanset læringsforudsætninger, interesser og vilkår. Derfor er et fysisk laboratorium, som et makerspace er, en gave til diversiteten og mangfoldigheden i vores elevgruppe og pædagogik, siger Nanna Lohman, Skole- og Uddannelseschef.

 Svendborg Makerspace vil blive en katalysator for nye tilgange til undervisningen i alle fag, og vil dertil være en sammenkobling til projektet Engineering i skolen, som VILLUM FONDEN tidligere har ydet støtte til. Et centralt makerspace falder desuden helt i tråd med kommunens Sciencestrategi.

Skoleområdet arbejder fast med at udvikle det allerede velfungerende samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelserne i Svendborg – både på ledelses- og lærerniveau. Og netop samarbejdspartnere bliver en vigtig del af Svendborg Makerspace, hvor HTX allerede er tænkt ind. Flere af ungdomsuddannelsernes studieretninger sætter fokus på naturvidenskab samt udvidet teknologiforståelse med engineering, design og udvidet brug af digitale værktøjer. Der vil endvidere blive arbejdet med lokale iværksættere og erhvervsliv gennem Fremtidsfabrikken, og med Fablab Vejle om kompetenceudvikling og uddannelse af pionere.

 - Vi ønsker at give eleverne udsyn, så de får kendskab til de mange forskellige uddannelses- og erhvervsmuligheder, der ligger foran dem. Udviklingen af vores samarbejde med ungdomsuddannelserne og en række lokale iværksættere omkring et makerspace, vil være med til at vække interesse for netop de STEM relaterede uddannelser og erhverv, siger formand for Børne- og Ungeudvalget, Henrik Nielsen. 

 For yderligere oplysninger kontakt:

Pædagogisk konsulent, Søren Rasmussen, soren.rasmussen@svendborg.dk

Skole- og Uddannelseschef, Nanna Lohman, nanna.lohman@svendborg.dk

Formand for Børne- og Ungeudvalget, Henrik Nielsen, nielsen@svendborg.dk