DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING
SKOLERAPPORT
Nymarkskolen, 4.-9. klassetrin
Svendborg Kommune
Skolerapport Nymarkskolen, 4.-9. klassetrin
Denne rapport viser resultater for Nymarkskolen, Svendborg Kommune.
Skolen (eller jeres kommune) har tilvalgt det ekstra spørgeskemamodul med supplerende spørgsmål om de fysiske
og æstetiske omgivelser. Resultaterne fra disse spørgsmål afrapporteres også i denne rapport.
Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen blandt elever i 4.-9. klasse. Hver indikator er dannet på baggrund af
statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme
underliggende holdning hos eleverne. Indikatorerne giver et godt udgangspunkt for at identificere hvilke områder af
trivsel, som der især kan være behov for at arbejde videre med.
De fire indikatorer er:
Indikator 1: Social trivsel
’Social trivsel’ bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til
skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.
Indikator 2: Faglig trivsel
’Faglig trivsel’ består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner,
koncentrationsevne og problemløsningsevne.
Indikator 3: Støtte og inspiration
’Støtte og inspiration i undervisningen’ består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af
motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.
Indikator 4: Ro og orden
’Ro og orden’ indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt
klasseledelse.
29 af spørgeskemaets 40 spørgsmål indgår i de fire indikatorer. De resterende 11 spørgsmål fra trivselsmålingen kan
ikke grupperes i indikatorer.
En indikator beregnes på følgende måde:
For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1
repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Herefter er alle elevers
gennemsnit kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulig trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulig
trivsel).
En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i
indikatoren.
Skolen (eller jeres kommune) har valgt at supplere trivselsmålingens 40 spørgsmål med 9 ekstra spørgsmål om de
fysiske og æstetiske omgivelser. Spørgsmålene er udviklet og anbefalet af Dansk Center for Undervisningsmiljø og
omhandler elevernes oplevelse af rengøring, møbler, indretning og udsmykning af skolen og skolens lokaler, samt
indeklima. Sammen med de 40 spørgsmål fra trivselsmålingen udgør de 9 supplerende spørgsmål en fuld
kortlægning af undervisningsmiljøet til brug i den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV). Der er ikke udviklet
en statistisk valideret indikator om ’Fysiske og æstetiske omgivelser’.
Skolerapport Nymarkskolen, 4.-9. klassetrin
Resten kan læses i den vedhæftede rapport.